16. February 2018
Genetikforsyningsaftale FAQ
Hvorfor ændrer i aftalen allerede nu?
I den første aftale havde vi inkluderet rådgivning og service præcis som udlandet efterspørger. Vi har siden erfaret at flere danske svineproducenter har ønsket dette som et tilvalg. Derfor har vi ændret aftalen og prisen.
Rulles de nye genetikforsyningsaftaler også ud i udlandet?
De er allerede derude og har været det i mange år, alle kunder i EU har skullet indgå en hjemmmeavls aftale og købererklæring med en forhandler for at kunne købe LL & YY sæd. Der er en minimums løbetid på disse på 18 mdr, men yderligere forlængelse på 12 mdr efter sidste køb af hvis genetik, sæd eller dyr.
Hvorfor ændrer I på bindingsperioderne?
Vi vil gerne gøre det så enkelt og overskueligt som muligt. De tidligere bindingsperioder med varierende prissætning gav anledning til forvirring. Så derfor har vi ændret dette.
Er det ikke et knæfald for Danske Svineproducenters kritik?
Det er vigtigt for os, at alle danske svineproducenter (kunder) kan se sig selv i DanBred og bakker op om det fortsatte danske avlsarbejde. Derfor lytter vi naturligvis til, hvad vores kunder siger – uanset, hvilken organisation de måtte komme fra.
Med de ændrede priser bliver det billigere for svineproducenterne – hvordan ser Jeres forretningsplan ud nu?
Den er lige så stærk som den hele tiden har været. Sigtet for DanBred er det globale marked for svinegenetik og der er fortsat et kæmpe potentiale, så længe vi har et af verdens bedste produkter.
Hvem betaler for den billigere aftale?
I sidste ende er det jo de danske svineproducenter, der giver et mindre tilskud til deres eget avlsarbejde. Men vi er fuldstændigt overbeviste om, at med de muskler som DanBred har til at udnytte det globale potentiale, så kommer det reelt ikke til at have den store effekt.
Kommer der flere ændringer nu?
Nej!
Er fristen fortsat 1. marts?
Ja, aftalen træder i kraft 1 marts, der vil være en tegningsperiode frem til midt marts, så alle har tid til at sætte sig ind i aftalen får underskrift.
Hvad kommer ekstra services som kernestyring og rådgivning til at koste?
Prisen for besætning nummeret forbliver det samme (7000 DKK), samt prisen pr renracet so i besætningen (20 DKK). Yderligere kernestyringsrådgivning skal stadig tilkøbes hos svinerådgivningen rundt om i landet.
Hvorfor har I fjernet valgfriheden for indkøb af levende dyr i aftalen?
Det er stadig muligt at tegne en aftale med tilkøb af dyr uden afgift, til samme konditioner som denne aftale, dog med en længere binding efter tilkøbet af han- og hundyr.
Var det ikke netop den fri mulighed for indkøb af levende dyr, der var et argument for en bedre genetik aftale i forhold til at skabe bedre avlsbetingelser?
Denne mulighed udgår ikke og er stadig en option til dem der ønsker det. En del af kritikken har været bindingsperioden den er nedsat i den nye aftale. Ønsker man at indgå en aftale hvor der også kan indkøbes dyr, er der en minimums løbetid på 18 måneder og 12 måneder efter sidste indkøb af renracede LL/YY dyr.
Jeg syntes styk afgifterne var mere fair, ift pris?
I udlandet har abonnementsordningen længe været standard, hvorfor ændringen er udtryk for en standardisering af genafgifter for hjemmeavl inden for EU. Derfor vedtog VSP allerede i 2015, at den nye ordning skulle træde i kraft i Danmark. De store avlsselskaber vi håber at kunne konkurrere med i fremtiden, bruger lignende ordninger.
Handler det her ikke om at finansiere det nye DanAvl, på producenternes bekostning?
Det handler om at vi er opmærksomme på at nogle udnytter det tidligere system, og har fokuseret på at suboptimere på omkostningsniveau, på bekostning af at fokusere på at anvende de bedste gener og optimal avlsplanlægning. Det svarer lidt til at have et hul i skattesystemet som kun nogle vil/kan udnytte, men som til gengæld går ud over dem der holder sig til reglerne. Det er reelt at bidrage med samme betaling som ved indkøb af polte. Og ikke suboptimere sig en lavere betaling for forsyning af genetik